Røget filet lavet i Meatlover Smoke n Dry pose

Inspiration: Røget filet

postet i Opskrifter | 0

Det er nok de færreste danskere som ikke på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendskab med den klassiske røget filet pålæg. Det bruges ofte til smørebrød som Dyrelægens natmad hvor det giver det lidt salte indslag som kant til den lidt fede leverpostej.

Det er i virkeligheden ret let at lave sin egen røgede filet, og med vores Smoke n Dry poser bliver det endnu nemmere. Forskellen på resultatet når du selv laver det og så det du kan købe i supermarkedet er slående. Det vil nærmest være synd for det hjemmelavede produkt at sammenligne dem, da det er langt, langt bedre i både smag og konsistens.

Du opfordres derfor til at prøve at lave det selv – du vil ikke fortryde det.

Røget Filet

  • 1 stk svine filet (det afpudsede kødstykke fra en kamsteg)
  • 1 saltlage passende til mængden af kød
  • 2-3 laurbærblade (andre krydderier som f.eks. enebær, paprika eller løvstikke kan også bruges)
  • røgeovn (f.eks. grill med koldrøgsgenerator)
  • røgsmuld
  • evt kødnet

Fremgangsmåde:

  1. Soigner kødet så alle små sener og fedt på overfladen er fjernet
  2. Bland din saltlage efter foreskrifterne her og tilsæt laurbærblade til blandingen
  3. Læg kødet i en almindelig frysepose eller plastbeholder med låg og hæld saltlagen over
  4. Læg posen/beholderen med kødet i køleskabet og lad det trække 2 døgn (vend det 1-2 gange dagligt)
  5. Skyl overfladen af kødet for overskydende saltlage
  6. Vacuumpak kødet i en Meatlover Smoke n Dry pose og træk evt kødnet ud over.
  7. Læg kødet 2 døgn på en rist i køleskabet så kødet binder sig til posen
  8. Koldrøg nu kødet imens det fortsat ligger i posen (se beskrivelse herunder)
  9. Efter røgning kan du lade kødet ligge og modne i posen indtil det får den konsistens du ønsker (typiske 1 uges tid).

Koldrøgning med koldrøgsgenerator i almindelig grill

Det er generelt bedst at koldrøge om natten når det er koldest da temperaturen ikke må komme over 20C

  1. Hæld røgsmuld i koldrøgsgeneratoren
  2. Placer koldrøgsgeneratoren i bunden af din grill (hvor kul normalt ville ligge)
  3. Antænd røgsmuld i den ene ende eller begge ender af “labyrinten”
  4. Når ilden er gået ud og røgen begynder at komme, så placeeres kødet (stadig i pose og evt kødnet) på risten over koldrøggenerator (behøver ikke være lige over)
  5. Du kan med fordel røge flere stykker kød samtidigt
  6. Lad kødet røge i ca 10 timer (indtil røgen går ud) og tag så kødet ind og lad det trække i køleskabet indtil næste aften – gentag dette 2-4 nætter, så det får masser af røg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.