Denne opskrift er blevet udviklet af vores bruger Claus Rosgaard, og den kan virkeligt få mundvandet til at løbe hos os der har set og prøvet opskriften. Du kan se denne som limousine udgaven af den mere klassiske Bresaola opskrift vi har.
Claus skriver: Så blev min version af en Bresaola færdig…og nøj, det er godt…specielt, meget intenst og helt vildt mørt, skal skæres med en meget skarp kniv!
Vi takker for opskriften og kvitterer med en ny portion dryaging poser (læs mere om dette her)
Rødvinsmarineret Bresaola
Ingredienser
- 25g fint salt
- 10g nitritsalt (alternativt, almindeligt fint salt hvis man ikke ønsker at bruge nitrit)
- 30g sukker
- 5g peber (stødt)
- 6g tærret rosmarin
- 6g tørret timian
- 5stk tørret enebær
- Revet skal af 1 appelsin
- 1 flaske god rødvin (en kraftig vin ala f.eks. Ripasso er godt)
- 1kg okseinderlår (snørret stramt – få evt slagteren til at gøre det)
- 1 stk Meatlover Dryaging pose
- 1 bøtte med låg der slutter helt tæt (stor nok til at indeholde kødet + rødvin).
- Vacuumpakker samt evt. vacHelper strimmel
Fremgangsmåde
- Knus enebær, sort peber og riv skal af appelsin (kun det orange) kør rubben det i en blender indtil det er en lind masse
- Kødet tørres af med køkkenrulle og rubben masseres ind i alle kødets flader, kroge og fordybninger (vær omhyggelig)
- Læg nu kødet i en beholder med tætsluttende låg og stil den i køleskabet 2-3 døgn, vend kødet et par gange i døgnet.
- Efter 2 til 3 døgn, hæld en god rødvin i bøtten, til det dækker kødet, på med det tætsluttende låg og stil det tilbage i køleskabet en lille uges tid. Vend bøtten en kvart omgang én gang i døgnet, så alle flader får fri adgang til rødvinen. (derfor det er vigtigt at bøttelåget er tæt!)
- Tag kødet op af rødvinslagen og skyl det i koldt vand så rubben bliver skyllet af og læg så kødet i en Dry-aging pose og sæt en Vac Helper strimmel i jf. brugsanvisningen og vacuumer det, læg det tilbage i køleskabet i mindst en måned.
Server i tynde skiver som pålæg på tapas bordet eller som f.eks. topping på en god salat. Du kan også bare nyde det som en del af pålægget på frokostbordet.
Du kan med fordel skære kødet i mindre stykker og vacuumpakke det i almindelige vacuumposer. Herved kan du altid lige tage et stykke frem når det skal bruges og resten vil fint kunne holde sig i en måned eller mere i køleskabet.
jakob Laursen
hej er det forstået rigtig at den skal ligge i rødvin i 4 dage. et døgn på hver kvart side? mvh jakob
Meatlover Support
Det er også sådan vi har forstået opskriften. Den er blevet tilføjet af en bruger så vi har ikke verificeret de enkelte detaljer endnu.
Mathias Møller Rasmussen
Hej Jakob.
Som der står i opskriften skal det lægge i køleskabet i en uges tid og vendes flere gange i døgnet.
Claus Rosgaard
Sorry den sene respons, men har været indisponibel, over et længere stykke tid!
Det er rigtigt at kødet skal ligge i rødvinen ca 4 døgn og vendes en kvart omgang i døgnet, for at få den fulde effekt af rødvinen. Man kan nøjes med mindre, hvis man hellere vil have en knap så kraftig rødvinseffekt feks. 2 døgn og vendes/drejes en kvart omgang 2 gange i døgnet…det er smag og behag…