Vacuum pakkerne som blev væk

postet i nyheder 2

Jaja vi ved det. Vi lovede at der ville være vacuum pakkere på lager for snart et par uger siden, men de er endnu ikke at finde herinde.

Sagen er nemlig den at de vacuum pakkere vi havde bestilt hjem fra Asien (ja det er altså her de bliver produceret for at holde prisen nede), ifølge producenten først hang i tolden, så ikke kunne komme med fragtskibet og derfor skulle med et senere og til sidst så var de “blevet væk”.

Med et fik vi lært at selv de mest hjælpsomme og anbefalede sælgere derude ikke altid er helt til at stole på. For som det er lige nu, så viser det sig at enten producent eller deres ansatte sælger, nok har forsøgt at snyde os. Vi har derfor opsagt vores samarbejde og er lige nu i færd med at forhandle med ny producent for at få et tilsvarende produkt til butikken hurtigst muligt.

Det korte af det lange er desværre, at det ser ud til at der i hvert fald går en måned endnu inden vacuum pakkerne er at finde i vores webshop. Dette beklager vi selvfølgelig, men der arbejdes på højttryk for at finde en løsning på det.

 

Jamen kan vi bruges vores vacuum pakker model XYZ??

Skub snuden ud (pakker slukket) og placer den inde i posens åbning.
Den lille metal-snabel stikker ind i posen og suger luften ud. Denne model af vacuum pakkere virker med vores poser.

Vi har fået mange spørgsmål om hvilke vacuum pakkere der kan bruges sammen med vores poser. Generelt er der 2 typer af vacuum pakkere som virker med vores poser. Den ene er de store professionelle vacuum pakkere som benyttes i restauranter og storkøkkener. Det er den model hvor kødet lægges i posen og selve posen så herefter lægges ind i selve vacuumpakkeren der så presser luften ud i stedet for at suge.

Den anden type som virker er de modeller som har en såkaldt “snabel” der stikkes ind i posen og bruges til at suge luften ud med. Denne model sælges fra tid til anden på tilbud i de danske dagligvare butikker som f.eks. Aldi og Fakta. Det er også denne type vi har valgt at ville sælge her på siden.

Generelt kan man sige, at hvis du kan suge luften ud af en almindelig frysepose med din vacuum pakker, så er den brugbar med vores poser. På denne måde kan du teste om den virker med vores poser eller ej.

Desværre har rigtigt mange købt den vacuum pakker model der i daglig tale kaldes “foodsaver” modellen (opkaldt efter en af de største producenter af denne model). Det er den type vacuum pakker som kræver specielle poser med riller på indersiden for at virke og derfor vil den som udgangspunkt ikke virke med vores poser.

Der er dog nogle trick man kan gøre for at få det til at virke. En flink amerikaner har lavet tests for at se om det kunnne lade sig gøre – og det kunne det. Videoen herunder giver info om hvordan det virker.

 

2 Responses

  1. Bjarne
    | Svar

    Jeg har en vacuum pakker fra Lidl – vær opmærksom på at den har svært ved at forsegle almindelige sousvide poser – Jeg er nød til at “snyde” min til at tro at den suger igen for at få den til at lave 3 svejsninger oveni hinanden. En enkelt svejsning holder ikke tæt – svejsetråden er for tynd (maskinen er bygget til tynde poser – f.eks. fryseposer) Jeg gætter på at andre maskiner i samme prisklasse (140,- – 300,-) kunne have samme problem.

    Jeg har modificeret min lidt – den har 2 varmetråde der sidder ved siden af hinanden- én der svejser sammen og en der brænder posen over (kan bruges med en rulle plastic). Jeg har lagt brænder tråden ind under silicone måtten så den nu svejser med begge tråde – det gør det nemmere at få sousvide poserne tætte.

    Hvis dry age poserne er tykkere end normale sousvide poser så tror jeg ikke den kan være med…

    • Meatlover
      | Svar

      Hej Bjarne,
      Tak for din kommentar.
      Vores poser er næsten lige så tynde som almindelige fryseposer, så de burde sagtens kunne svejses med Lidl modellen og lignende.
      Den vacuum pakker vi selv sælger er med 2 kraftige svejsetråde som giver en jævn og tæt svejsning hver gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.