Post Danmark forsendelser bliver langsommere

postet i nyheder 1

 

Igennem flere år har vi hos Meatlovers Delight benyttet Post Danmark til at sende vores pakker. Vacuum pakkere og større ting bliver sendt som “pakke”, hvilket har virket nogenlunde.

Bestillinger med kun poser er blevet sendt som brevpost for at holde prisen nede og samtidigt få pakken leveret direkte i postkassen. Dette har vi kunne sende som “A-Post” og dermed få dem frem fra dag til dag.

Post Danmark (Postnord) har dog desværre valgt at forringe deres service niveau drastisk pr 1.juli 2016 og samtidigt hæve priserne. Det betyder nu at A-post ikke eksisterer længere men at alt post som udgangspunkt er B-post. Det betyder at breve som udgangspunkt kan tage 2-5 døgn om at nå frem.

Læs mere om deres ændringer i deres egen presse-meddelelse

I stedet har de så lavet en “lappeløsning” som de kalder Quick-brev. Dette svarer i service niveau til det gamle A-post med dag-til-dag levering – dog skal brevene nu afleveres direkte på posthuset i specielle postkasser. Quick-brevet er dog også steget kraftigt i pris. En omgang poser med 10stk Meatlover Dryaging Standard vil derfor nu koste hele 51kr at sende.Dette er nærmest en fordobling i forhold til de ca 27kr det normalt har kostet.

Lige nu betyder dette desværre at pose-forsendelser vil være op til 5 døgn om at komme frem.

Vi kigger selvfølgelig efter alternative løsninger og det bliver muligvis et skift til f.eks. GLS Pakkeshop eller alternativt post-danmark uden omdeling.

 

Langsom Track & Trace

På pakkesiden har vi også den seneste tid oplevet problemer. Flere kunder har klaget over at deres Track & Trace ikke bliver opdateret og faktisk viser at pakken endnu ikke er afleveret til post danmark – lige indtil at pakken så pludselig lander hos kunden. Vi har kontaktet Post Danmark omkring dette problem, men de mener ikke at de har nogen fejl selv om det er direkte på deres egen hjemmeside at man oplever fejen.

 

  1. S Laursen
    | Svar

    Det gør sandsynligvis ingen forskel for mange af kunderne, at det bliver postdanmark uden omdeling eller GLS pakkeservice. Hvis brevet ikke går i postkassen, vil der ofte underalle omstændigheder ligge en seddel, om at de har forsøgt at aflevere, og at brevet nu ligger til afhentning. Det er nemmere at smide sådan en seddel ind end at buddet skal bevæge sig længere end postkassen.

Skriv et svar til S Laursen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.